-
1 natt
substantiv1. nat, den del af døgnet hvor de fleste sover/tiden mellem solens nedgang og opgang"En drömlös natt, en sömnlös natt, en tropisk natt
En drømmeløs nat, en søvnløs nat, en tropisk natGod natt på dig, min lilla vän!
God nat, min lille ven!Vill du stanna (ligga) över natten (vill du övernatta, natta över)?
Vil du sove her i nat, vil du overnatte?"Natten är dagens mor", en delvis självbiografisk pjäs av Lars Norén
"Natten er dagens mor", et delvis selvbiografisk teaterstykke af L. N. (L.N. 1944-; stykkets titel er hentet fra et digt af digteren E.F. Stagnelius 1793-1823)E. står ved vinduet og ser ud i nattenKan Holger få föräldrapenning när han jobbar natt (nattskift)?
Kan H. få forældrebidrag, hvis han arbejder om natten, har natarbejde?Sammensatte udtryk:bröllopsnatt; höstnatt; lördagsnatt
bryllupsnat; efterårsnat; lørdagsnatSærlige udtryk:Det är god natt med det!
Det er slut med det!Forskellige som nat og dag, meget forskelligeMitt i natten; På natten, på nätterna
Midt om natten; Om natten -
2 alltså
adverbium1. altså2. altså, det vil sigeJon vann golftävlingen, alltså inte i år, men förra året
J. vandt golfturneringen, altså ikke i år, men sidste år
Lisbet är ju alltså så högervriden!
L. er altså meget konservativ (når det drejer sig om politik)!
-
3 totalt
adverbium1. totalt, aldeles, meget2. bruges som forstærkn.ordTotalt körd, totalt sämst, totalt väck
Stærkt beruset, skidedårlig, totalt idiotisk
-
4 alltså
adverbium1. altså, ergo, følgeligJag tänker, alltså finns jag, sa Descartes
Jeg tænker, altså er jeg, sagde D. (fransk filosof og matematiker, 1596 i La Haye-1650 i Stockholm)2. altså, det vil sigeJon vann golftävlingen, alltså inte i år, men förra året
J. vandt golfturneringen, altså ikke i år, men sidste årLisbet är ju alltså så högervriden!
L. er altså meget konservativ (når det drejer sig om politik)! -
5 totalt
adverbium1. totalt, aldeles, meget2. bruges som forstærkn.ordTotalt körd, totalt sämst, totalt väck
Stærkt beruset, skidedårlig, totalt idiotisk -
6 typ
I substantiv1. type, slags, kategori af genstande, individer eller fænomener med fælles, bestemte kendetegn/egenskaber2. person, figur (kan være nedsættende)Jävla typ!
Lortefyr!
Sonja är inte min typ!
S. er ikke min kop te, jeg bryder mig ikke særligt om S.!
blodtyp; gåpåartyp; prototyp
blodtype; stræber; prototype
Hon/han är en typ för sig
II adverbiumHun/han er noget for sig, ikke som almindelige mennesker
1. omtrent, næsten (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)2. fx (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)3. ligesom, altså (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)K. og K. er altså sammen, fordi de er forelsket
-
7 kontant
adjektiv1. kontant, som man betaler med mønter/sedler (bruges også som adverbium)Föredrar du att betala kontant eller med kort?
Vil du betale kontant eller med kort?2. som har venskabelige relationer, enig (bruges prædikativt)Vi er ikke særlig gode venner, vi er ikke særlig enigeSærlige udtryk: -
8 en
I substantivII talordEnebrændevin er nogenlunde d.s. som genever
1. enenarmad; enbent; encellig
III adverbiumenarmet; enbenet; encellet
1. omtrent, cirkaIV pronomenFråga en som vet!
Spørg en, der ved!
Mange beundrer en, hvis man er en kendis
2. man (bruges som subjekt) (hverdagssprog/slang)En ska aldrig vara för säker!
Man skal aldrig være for sikker!
Hver person, hver ting
En för alla, alla för en
V ubestemt artikelEn for alle, alle for en
1. enEn pæn/flot fyr
-
9 en
I substantiv1. enebær, enebærbusk (træ) (botanik)Enebrændevin er nogenlunde d.s. som geneverII talord1. enSammensatte udtryk:enarmad; enbent; encellig
enarmet; enbenet; encelletSærlige udtryk:III adverbium1. omtrent, cirkaIV pronomenFråga en som vet!
Spørg en, der ved!Mange beundrer en, hvis man er en kendis2. man (bruges som subjekt) (hverdagssprog/slang)En ska aldrig vara för säker!
Man skal aldrig være for sikker!Særlige udtryk:Hver person, hver tingEn för alla, alla för en
En for alle, alle for enV ubestemt artikel1. enEn pæn/flot fyr -
10 piss
I substantiv1. pis, urin2. almindeligt som forstærkn.led (hverdagssprog/slang)Pisshuvud, pisstryne och pissunge är skällsord
Pissehoved (idiot), pissetryne (ondskabsfuld person) og pisseunge er skældsord
3. alkohol, sprut (hverdagssprog/slang)II adverbium1. dårligt, trist, kedeligt m.m.2. meget (bruges som forstærkn.led)pissbra; pissdum; pissdålig; pisserädd (pisseskraj)
meget udmærket; meget dum; meget dårligt; meget bange
-
11 piss
I substantiv1. pis, urin2. almindeligt som forstærkn.led (hverdagssprog/slang)Pisshuvud, pisstryne och pissunge är skällsord
Pissehoved (idiot), pissetryne (ondskabsfuld person) og pisseunge er skældsord3. alkohol, sprut (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:II adverbium1. dårligt, trist, kedeligt m.m.2. meget (bruges som forstærkn.led)Sammensatte udtryk:pissbra; pissdum; pissdålig; pisserädd (pisseskraj)
meget udmærket; meget dum; meget dårligt; meget bange -
12 mittemellan (mitt emelllan)
præposition1. midt imellem (bruges også som adverbium/biord)Tåget stannar i Märsta, mitt emellan Stockholm och Uppsala
Toget standser i M., midt imellem S. og U.
-
13 mittemot (mitt emot)
præposition1. midt imod (bruges også som adverbium/biord)I flere uger boede vi lige over for hotellet i B.
-
14 respektive
I ubøjeligt adjektiv1. respektiveAlle vendte tilbage til deres respektive pladser, hver deres plads
2. mand/kone, kæreste (m/k) (bruges som subst.)II adverbium1. respektive, hver sin(e)V. og B. er respektive formand og kasserer i foreningen
-
15 mittemellan (mitt emelllan)
præposition1. midt imellem (bruges også som adverbium/biord)Tåget stannar i Märsta, mitt emellan Stockholm och Uppsala
Toget standser i M., midt imellem S. og U. -
16 mittemot (mitt emot)
præposition1. midt imod (bruges også som adverbium/biord)I flere uger boede vi lige over for hotellet i B. -
17 respektive
I ubøjeligt adjektiv1. respektiveAlle vendte tilbage til deres respektive pladser, hver deres plads2. mand/kone, kæreste (m/k) (bruges som subst.)II adverbium1. respektive, hver sin(e)V. og B. er respektive formand og kasserer i foreningen -
18 sönder
adverbium1. som er i stykker/som ikke fungererBrödrosten är sönder, den är i trasigt skick, den funkar inte
Gå, riva, slå, sparka m.m. sönder
Gå, rive, slå, sparke m.m. i stykkerGæsterne slog hendes fine O.glas i stykker (O. gammelt svensk glasbrug)Særlige udtryk:Slå i stykker, ødelæggeHelt i stykker, fuldstændig ødelagt -
19 fram
adverbium1. frem til målet, stedet m.m.Planet var försenat, så vi kom inte fram förrän på kvällen
Flyet var forsinket, så vi landede ikke før om aftenen
2. fremme, foran, fortil3. fremad, i retning modFörst rakt fram, sen åt vänster!
Først ligeud, så til venstre!
4. frem, noget bliver synligtFritt fram!
(Værsgo'), så er der fri bane!
5. bruges i tidsudtryk, se eks.!gå fram; hinna fram; räcka fram; visa fram
gå frem; nå frem; række frem; vise frem
Gøre som man selv vil, og ikke som de andre vil
-
20 fram
adverbium1. frem til målet, stedet m.m.Planet var försenat, så vi kom inte fram förrän på kvällen
Flyet var forsinket, så vi landede ikke før om aftenen2. fremme, foran, fortil3. fremad, i retning modFörst rakt fram, sen åt vänster!
Først ligeud, så til venstre!5. bruges i tidsudtryk, se eks.!6. verbum + fremSærlige udtryk:Få sin vilje, gøre som man selv vil, og ikke som de andre vilVara fritt fram, vara fullt tillåtet
Fritt fram!
(Værsgo'), så er der fri bane!
См. также в других словарях:
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer — (1) RENE ADVERBIER Rene adverbier er ord der kun kan bruges som adverbier, fx aldeles, aldrig, endnu, gerne, navnlig, naturligvis, nemlig, ofte, sandelig, sandsynligvis, sædvanligvis, temmelig, vistnok. Næsten alle rene adverbier er uden t: Det… … Dansk ordbog
Adjektiv-substantiv — Substantiv dannet af et adjektiv. Syn. nomina qualitatis. Ex: svaghed, kulde, længde. Adjektivsyntagme Underordningshelhed hvor kernen er et adjektiv. Syn. adjektivgruppe/helhed. Se også Korrelativer. Opbygning: adverbial grad kerne adled… … Danske encyklopædi
Adverbiumgruppe — Adverbiumsyntagme. Adverbiumsyntagme Underordningshelhed hvor kernen er et adverbium. Syn. adverbiumgruppe/helhed. Se også Korrelativer. Opbygning: Grad situativ kerne adled adv./ her/der adv. præp.syntag. konj.syntag. synt. rel. ledsætn. helt… … Danske encyklopædi
